6.11.2024: Historisk tøjreparation i nyt lys

Holbæk Museumsforening inviterer til foredrag: 

 

Historisk tøjreparation i nyt lys”

 

Foredrag v. Trine Skødt, Ph.d.-studerende ved Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering ved forskningscenteret KLOTHING. 

 

Onsdag den 6. november 2024 kl. 19:00 til 21:00

 

Sted: Holbæk Museum, Foredragssalen

 

Pris: 30 kr. for medlemmer; 50 kr. for ikke-medlemmer. Betaling ved fremmødet – kontant eller mobilepay 87854. Ingen tilmelding nødvendig, bare mød op!

Har du lært at reparere dit tøj eller at stoppe dine strømper? Tøjreparation er en nyttig færdighed, som i dag oplever en stigende interesse, måske på grund af vores voksende bevidsthed om tøjs og tekstilers betydelige klima- og miljøaftryk.

I dette foredrag vil Trine Skødt, som er i gang med sit Ph.d.-projekt Nyttigt Håndarbejde: Nye Perspektiver på Historisk Tøj- og Tekstilreparation, tage dig med på en rejse gennem historien. Foredraget vil dykke ned i, hvordan tøj er blevet vedligeholdt og repareret gennem tiden, og hvordan denne historie kan give os indsigt i de forandringer, vi står over for i vores produktion og forbrug af tøj. 

Der vil være særligt fokus på 1700- og 1800-tallets uddannelse i tekstile færdigheder, herunder periodens stoppeklude.Vi vil også se nærmere på besættelsestidens tøjreparationscentraler og trække tråde til nutidens reparationspraksissser, som eksempelvis visible mending.

Kom og bliv klogere på hvordan historiens ressourcebevidsthed kan hjælpe os med at skabe en mere bæredygtig fremtid.