21.10.2026 Hvordan er det at vokse op i en lille grønlandsk bygd i 1960erne

Holbæk Museumsforening arrangerer et foredrag, hvor læge Marianne Haaning Weincke fortæller den spændende historie om sin opvækst i en lille bygd i Grønland i 1960’erne. Efterfølgende blev hun læge og har bl.a. boet i Holbæk og været læge på Holbæk Sygehus.

Foredraget holdes på Holbæk Museum i Foredragssalen onsdag den 21. oktober 2026 kl. 19:00 – 21:00


Marianne Haaning Weincke er født i Danmark i 1960 og flyttede med sin familie til Grønland som 4-årig. Faderen var blevet udstationeret som lærer i Akunnaaq, en lille bygd på den Grønlandske vestkyst.

Her boede hun med sine forældre og søster frem til 1977. Hun gik i grønlandsk skole og lærte sproget, og familien var en del af samfundet i den lille bygd. Familien boede forskellige steder og flytningen til Grønland betød pludselig at de skulle bo i et hus uden indlagt vand eller elektricitet. 

Faderen var betaget af Grønland og tog usædvanligt mange billeder af naturen og dokumenterede dermed familiens liv. Marianne drog efter skoletiden i Grønland i 1978 på udvekslingsophold i USA og tog senere retur til Danmark for at studere medicin og blive speciallæge i gynækologi og obstetrik.

Marianne boede i Holbæk i 5 år fra 1989 til 1994 og arbejdede på Holbæk sygehus fra 1992 til 1994. Hun var i de år engageret i bl.a. tennisklubben og junior Chambers.

Forældrene blev boende I Grønland mange år. Hun har aldrig arbejdet som læge i Grønland trods sine oplagte kvalifikationer med mestring af det grønlandske sprog.

 



 





Pris: 50 kr. for medlemmer af Holbæk Museumsforening og 75 kr. for ikke medlemmer. Betaling ved fremmødet – kontant eller mobilepay 87854. Ingen tilmelding nødvendig, bare mød op!