15.09.2026: Kør-selv tur til Søminestationen i Holbæk, UDSOLGT !

Holbæk Museumsforening arrangerer en spændende kør-selv tur til Søminestationen i Dragerup Skov tæt på Holbæk. Museumsinspektør ved Museum Vestsjælland Thomas Egebjerg Johansen vil fortælle den spændende historie om Søminestationen og skoven i nærheden af stedet. Vi har af ejerne af stedet også fået lov til at komme ind og se bygningerne.

Turen holdes tirsdag den 15.9.2026 med mødetid på parkeringspladsen ved starten af Dragerupvej kl. 14.00

Søminestationen burde hedde Torpedostationen ved Bramsnæsvig. Fra 1880erne blev der på stedet oprettet en flådestation, hvis formål var at indskyde miner, både aktive og passive, og senere kom der også test af torpedoer til stedet.

Stedet fungerede som Torpedostation indtil 1940 og efter krigen blev stedet anvendt som nødkasserne for Holbæk Kasserne, for at man kunne huse det store antal værnepligtige.

I 1950’erne blev bygningerne forladt og stod tomme i mange år, inden de blev restaureret i 90’erne og blev derefter anvendt som kursuscenter for Roskilde Universitetscenter.

Mødested er parkeringspladsen ved starten af Dragerup Skovvej og vi mødes her kl. 14.00. Vi går så ned mod selve Søminestationen og Thomas vil fortælle om nogen af de ting vi kan se på vejen, bl.a.bunkere og dansehuller. Turen ned til selve Søminestationen er ca. 1700 meter, så tag fornuftigt fodtøj og måske en regnfrakke med. Det er ikke muligt at køre ned til Søminestationen.

Når vi kommer til selve Søminestationen, vil Thomas fortælle om stedets historie og hvorfor man anlagde en testsstation for miner og torpedoer her ved Bramsnæsvig. Vi vil også høre om den nuværende renovering, planer for bygningerne samt komme ind og se bygningerne.

I forbindelse med besøget, vil vi servere kaffe/the samt et stykke kage til.

Da der er begrænset plads, vil vi maksimalt kunne være 30 deltagere. Tilmelding er derfor nødvendigt på email soeminestationen150926@holbaekmuseumsforening.dk. Betaling sker, når vi har bekræftet din deltagelse, enten på vores konto Reg 0521 kontonr. 173620 eller MobilePay 87854. Efter besøget går vi tilbage mod parkeringspladsen

Pris: 50 kr. for medlemmer af Holbæk Museumsforening og 75 kr. for ikke medlemmer. Betaling ved bekræftet tilmelding. Tilmelding nødvendig.