Lidt om Holbæk Museumsforenings historie
Museumsforeningen for Holbæk og omegn blev stiftet den 12. september 1910. Foreningen kunne derfor i 2010 fejre sin 100-års fødselsdag og er dermed en af landets ældste.
Formålet med at stifte en Museumsforening var at starte et historisk museum og det blev således starten til det museum vi i dag kender i Holbæk. Museumsforeningen ejede og drev museet og først fra 2007 blev museet en selvejende institution og Museumsforeningen blev, som nu, en støtteforening for museerne i Holbæk.
Museumsforeningens stifter og første formand var Gårdejer Jens P. Petersen, Ny Sonnerupgaard. Jens P. Petersen var formand i 10 år, indtil han døde i 1920. I 1931 blev den kendte museumsmand, Overlærer Albert Thomsen formand for Holbæk Museumsforening, en post han havde indtil sin død i 1952.
Den længst siddende formand var Sparekassedirektør K.G. Kaaber, som nåede at være formand i 22 år fra 1957 – 1979.
De første mange år havde Museumsforeningen et medlemstal på 2-300 medlemmer. Fra 1983 gør bestyrelsen en aktiv indsats for at få flere medlemmer og medlemstallet kulminerer omkring 1994, hvor man har mere end 1000 medlemmer